Klippehøjde (mm) »
Tee Fairway Green
18 mm 18 mm 6 mm
Stimpmeter »
Putting Green Hul 18
n/a n/a
Company Day

Company Day

Forær dine kunder og medarbejdere en god dag på golfbanen.

Et godt samarbejde – hvad enten det gælder i forhold til kunder eller mellem medarbejdere – skabes ikke blot på arbejdspladsen. Mange af de daglige rutiner kører lettere, når man har relationer ud over det ren forretningsmæssige… f.eks. en god oplevelse på golfbanen.

En Company Day er en god dag for alle.
Hvad enten man er passioneret golfspiller eller blot har set lidt golf i TV, vil en dag på golfbanen være en god oplevelse. De af dine gæster, der er golfspillere, tager selvfølgelig en runde på vores dejlige bane. TV-kiggerne inviteres til træning hos vores professionelle træner, hvilket ofte bevirker, at de får smag for spillet og efterfølgende melder sig ind i en klub.

En Company Day kan afvikles som følger

09:00 Fælles morgenmad
09:30 Matchstart for golfspillere (gunstart)
09:45 Træning for ikke-golfere
10:45 Match for ikke-golfere
11:45 Putte konkurrence for ikke-golfere
13:30 Frokost i klubhuset, præmieuddeling og socialt samvær.

Golfklubben Storstrømmen sørger for alt det praktiske, herunder arrangement af matcher, udregning af resultater, servicering på banen m.m.
Du får desuden mulighed for reklamer omkring klubhuset.
Under hele dagen er der mindst én repræsentant for golfklubben, der vil være til stede og sørger for, at alt klapper, som det skal.

Hvad koster en Company Day?
En Company Day koster som udgangspunkt 200 kr. pr. person. Hertil kommer fortæring og drikkevarer efter aftale.

Vor erfaring er, at en god dag på golfbanen kan handle om meget mere end golf.
Kontakt klubben på tlf. 54 82 80 80 eller på mail golf@storstroemmen.dk for nærmere information og aftale.