VINTER GREENFEE - GOLF FREM TIL 1. APRIL FOR 1.300KR

VINTER GREENFEE - GOLF FREM TIL 1. APRIL FOR 1.300KR

Sommersæsonen er slut. Vinteren er over os, hvilket betyder, at rigtig mange golfspillere pakker golfgrejet sammen og stiller det væk indtil det bliver forår.

Sådan behøver det dog slet ikke at være, for mulighederne for at spille vintergolf er i den grad til stede.

Golfklubben Storstrømmen er klar til vintersæsonen med mulighed for helt almindeligt golfspil som det er i resten af året. Der kan spilles fra de almindelige teesteder og der spilles til almindelige sommergreens, hvis ikke frost eller sne på greens tvinger spillerne til at bruge midlertidige greens.

Vi har i Nykøbing en bane, der er etableret sådan at det er en mulighed at spille året rundt også i vinterhalvåret – den mulighed vil vi gerne tilbyde til andre end vores egene medlemmer, hvor den service er med i kontingentet.

For andre spillere (med golf DGU-kort) tilbyder klubben i Nykøbing nu denne mulighed for en samlet betaling på 1.300 kr., der dækker perioden 1. oktober 2020 til 31. marts 2021. Beløbet dækker frit spil i perioden, og i øvrigt brug af klubbens faciliteter.

Vintergolf kan være en fantastisk oplevelse med god motion, socialt samvær og ikke mindst i forhold til at holde golfformen ved lige. Så længe påklædningen er den rigtige er vejret ingen hindring.

Alle golfspillere vil jo dybest set helst være klar altid, den mulighed er der, og golfgearet er så det rigtige når foråret kommer og solen igen står højt på himlen.

Derfor – lad golfudstyret stå fremme, inviter vennerne og giv vintergolf i Nykøbing en chance.

Tilbuddet gælder for alle med DGU-nr.

Nærmere info: Golfklubben Storstrømmen
Tel: 5482 8080
Mail: golf@storstroemmen.dk
Web: Storstroemmen.dk