Banen

Status 

BANEN ER ÅBEN

For yderligere information kontakt klubben

Kontakt os

Golf i vinterhalvåret

Vi er nu nået ind i den periode af året, hvor banen er mest sårbar over for slid, hvorfor vi her genopfrisker de gældende regler, så vi alle får mest mulig glæde af banen og undgår skader, der vil påvirke næste sæson.

 

Spil til blå flag

Inden vi når perioder med frost, kan der være rimfrost fra morgenstunden. Rimfrosten kan forekomme før græsset er holdt op med at gro. Hvis græsset betrædes under rimfrost knækker græsset hvilket giver langvarige men, derfor

Ved rimfrost eller frost må der kun spilles til blå flag

Det kan betyde at første del af en runde må spilles til blå flag, mens resten af runden kan spilles til normale greens. Vi kan ikke være politi på banen, så hjælp hinanden med at forstå vigtigheden af dette.

 

Kørsel på banen

Vinterreglerne for kørsel på banen er som minimum gældende i perioden 1.11 – 31.3, men perioden kan udvides efter behov (se efter opslag eller info via app)

I særlig fugtige perioder kan der være totalforbud for kørsel på banen. Hold jer orienteret via opslagstavlen.

Reglerne for vinterkørsel findes på opslagstavlen og kan fås ved henvendelse i sekretariatet.

 

Generelt

Pas på banen:

  • Hold afstand til udsatte områder, både med buggies og trolleys
  • Den sædvanlige sang: Ret nedslagsmærker op
  • Læg eventuelle turfs på plads

 

25.10.2023
Ole Lund-Hermansen
Baneudvalgsformand

Baneudvalg

Golf Folkeskov - 7000 ege-, hassel-, birke- & vildkirsebærtræer plantet ved hullerne 8, 3 og 5. 

Et fantastisk projekt er gennemført i tæt samarbejde mellem ”Growing Trees Network”, Guldborgsund Kommune og Golfklubben Storstrømmen, med etableringen af den nye skov langs hul 8, 3 og 5 ud mod Grønsundsvej.
Etableringen af skovområdet er et på alle måder positivt tiltag, der forener det miljømæssige behov for bynær skov med et smukt visuelt indtryk både for kørende på Grønsundsvejen og for golfspillere på banen
Alle tre parter har deltaget i finansieringen af projektet. Growing Trees Network har finansieret de næsten 7000 træer, jordbehandlingen og tilplantningen, mens Golfklubben har stået for den næsten 2 km lange indhegning for beskyttelse af træerne mod dyr. Endelig har Guldborgsund Kommune påtaget sig udgiften til pasningen af træerne de første tre år.
Selv om træerne er små og først giver indryk af skov om en del år, har projektet haft meget stor opbakning fra Golfklubbens medlemmer, og mere end tyve frivillige fra klubben har ydet en stor indsats med opsætning af hegn, så der er fra starten taget ejerskab for skoven.
Skoven er etableret med en række forskellige danske træsorter såsom eg, hassel, birk og vildkirsebær. Jordforberedelsen er foregået mekanisk uden brug af pesticider, og sådan vil også den fremadrettede pasning foregå.

2020.4.29
Ole Lund-Hermansen 

Formand for Baneudvalget 

I samarbejde med Skov- og Landskabsingeniørfirma Thyge Andersen, skovfoged Thyge Andersen planter Golfklubben Storstrømmen mere end 200 skærm-elm inden jul. 

 

Skærmelm er en særlig art af elmetræer der er resistente overfor elmesyge og Golfklubben Storstrømmen vil gerne gøre en særlig indsats for at bevare de karakteristiske træer, som på grund af elmesyge er døde i tusindtal de seneste år. 

 

Igennem de seneste år har Golfklubben Storstrømmen blandt andet samarbejdet med Vejdirektoratet og Guldborgsund Kommune og lavet flere fælles miljøprojekter. 

 

Et af de mest markante tiltag har været etableringen af flere skovnære vandhuller i samarbejde med biolog Anita Pedersen fra Guldborgsund Kommune.

Anita Pedersen har specielt været begejstret for etableringen af vandhullerne på golfbanen, idet de helt sikkert er med til at sikre de truede løvfrøer som næsten er uddøde på Falster. Allerede i år har resultaterne af arbejdet kunne ses og det er kun de første frugter af det miljøarbejde som Golfklubben Storstrømmen har udført de seneste år. 

 

Natur- og miljøarbejdet er en vigtig indsats for enhver golfklub. Nogle investeringer giver direkte afkast i form af besparelser på både den korte og lange bane. Men ved langt de fleste initiativer skal afkastet ses i form af bedre oplevelser for medlemmer og gæster. Samtidig kan det være med til at skabe bedre rammebetingelser for den enkelte klub ved et tættere samarbejde med den lokale kommune, naboer, lokale interesseorganisationer og andre myndigheder, siger Jim Staffensen, formand i Dansk Golf Union.

Arbejdet vil fortsætte i fremtiden da Golfklubben ønsker at være et rekreativt bynært forbillede for andre golfklubber.



Yderligere informationer: 

Baneudvalget: Ole Lund-Hermansen, olhmobil@gmail.com, T +45 2012 0409

Frost, forsinkelser og græssets sundhed

Miljø 

I fortsættelse af arbejdet med at sikre korrekt opbevaring, registrering og håndtering af de farlige stoffer og kemikalier, der forefindes hos alle golfklubber, har bestyrelsen fundet det naturligt at udarbejde en samlet Miljø Håndbog.


I Miljø Håndbogen er fastlagt en miljø målsætning for klubben samt opstillet mål for miljøpåvirkning og arbejdsmiljø. Miljø Håndbogen er gengivet i sin helhed herunder.


Miljø Håndbogen er et dynamisk værktøj, så kommentarer og forslag kan altid afleveres til klubbens sekretariat.

Læs miljø håndbogen
Share by: