Luk menu
GK Storstrømmen er etableret i 1969, og flyttede til ny bynær bane i Nykøbing Falster 1995. Klubben har stor fokus på bredden i vort tilbud, fra ganske unge til seniorer, samtidig med at det er vor ambition at markere klubben stærkest muligt på eliteniveau. Klubbens baner (18 hullers bane plus par 3 bane) ejes af medlemmerne via Golfklubben Storstrømmen A/S, på nær 6 huller, hvor jorden er langtids-lejet af Guldborgsund Kommune.
Formål og anvendelse
Denne miljøhåndbog har til formål at beskrive de overordnede retningslinjer for GK Storstrømmen miljøstyringssystem, der følger retningslinjerne i DS/EN ISO 14001:2015, hvor dette er relevant.
Miljømålsætning
GK Storstrømmen udøver efter vor egne mening en meget lav miljøbelastning, men det er målsætningen at minimere denne belastning gennem lavt ressourceforbrug og en generel ”grøn” tankegang.
Miljøpolitik
Arbejdsmiljø
Gensidig respekt
Organisationsdiagram
Organisationsdiagrammet for Golfklubben Storstrømmen giver et klart overblik over klubbens struktur og de ansvarlige personer i de forskellige funktioner. Det illustrerer, hvordan ledelsen, udvalg og ansatte samarbejder om at sikre klubbens daglige drift, udvikling og trivsel for medlemmerne.
Øverst i strukturen står bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for klubbens strategiske retning og økonomi. Under bestyrelsen findes en række udvalg, herunder turneringsudvalg, juniorudvalg og sportsudvalg, der hver især varetager specifikke områder i klubbens virke.
Desuden indgår klubbens ansatte – herunder manager, greenkeepere og sekretariat – som vigtige nøglepersoner i den daglige drift og vedligeholdelse af både faciliteter og medlemsservice.
Diagrammet er et nyttigt redskab for både nye og eksisterende medlemmer til at forstå, hvem der gør hvad i klubben, og hvem man kan henvende sig til med spørgsmål eller forslag.
Ansvar og beføjelser
Ansvar og beføjelser for de enkelte ansatte, er for alle angivet i ansættelsesaftalen. Formændene for de enkelte udvalg må hver især sikre sig bestyrelsens accept af økonomiske dispositioner inden disse gennemføres.
Sikkerhedsorganisation
Ud over den beskrevne organisation, har golfklubben nedsat et udvalg med ansvar for registrering af forhold af sikkerhedsmæssig betydning, herunder ulykker og nær-ved-ulykker. Nærmere herom i procedure GKS-2003.
Bestyrelsens evaluering
Bestyrelsen evaluerer miljøstyringssystemets effektivitet mindst én gang om året. Evalueringen foretages på baggrund af resultater fra eventuelle audits, registrerede uheld / næsten uheld samt indkomne forslag til forbedring af miljø og / eller arbejdsforhold. Endelig foretages en gennemgang af miljøforhold, der knytter sig direkte til aktiviteter, produkter og andre ydelser fra GK Storstrømmen, herunder:
Evalueringen er nærmere beskrevet i procedure GKS-2001, hvori ligeledes indgår en oversigt over alle miljøforhold og deres påvirkning. Er der kritiske miljøforhold, eller opstået nye miljø kritiske forhold, inddrages disse i de fremtidige miljømål.
Risikoanalyse
Det er bestyrelsens vurdering, at der ikke forligger betydende risiko for utilsigtede miljøpåvirkninger fra klubbens daglige aktiviteter, men dette vurderes årligt ved miljø evaluerings mødet. Arbejdsmiljømæssigt er der fokus på korrekt instruktion i brug af udstyr, både for personale og eventuelle frivillige.
Omfang og gyldighed
Miljøstyringssystemet gælder for alle områder i virksomheden.
Vedligeholdelse af systemet
Efter bestyrelsens årlige vurderinger systemets effektivitet, tages der stilling til, om ændringer eller tilføjelser skal implementeres.
De miljø relevante processer i klubben er arbejdet med banens pleje, rengøring samt arbejdet i klubbens restaurant. Udstyr til ovennævnte processer serviceres regelmæssigt for at sikre fortsat proceskapaciteten. Såfremt der i en produktionsproces indgår materialer (lim, rensevæske el.lign.), som kan indebære en miljø- eller arbejdsmiljømæssig risiko, skal der ved arbejdspladsen forefindes sikkerhedsanvisninger for korrekt brug. Der skal ligeledes være klare anvisninger for handling i tilfælde af uheld med produktet. Alle i klubben forekommende ”farlige” produkter registreres på en samlet liste iht. kemisk-apv, angivet i procedure GKS-2002.
Selv om vor miljøbelastning er lav, mængden af farlige stoffer meget begrænset og vore arbejdsprocesser generelt ufarlige, vil der kunne opstå uheld eller ulykker, der skal adresseres hurtigt og korrekt.
I slutningen af dette afsnit er anført de relevante telefon-numre. Det skal afstemmes med nærmeste foresatte eller sikkerhedsrepræsentanten, hvem der i en given situation ringer.
Relevante telefon numre
Ambulance | Tlf. 112 |
Falsk | Tlf. 70102030 |
Skadestuen | Tlf. 56516000 |
Politi | Tlf. 55311448 eller 114 |
Arbejdstilsynet | Tlf. 70121288 |
I tilfælde af akutte eller alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven eller alvorlige ulykker kan arbejdstilsynet kontaktes uden for normal arbejdstid – følg anvisningen på telefonsvareren.
GK Storstrømmen udøver efter vor egen mening en meget lav miljøbelastning, men det er målsætningen at minimere denne belastning gennem lavt ressourceforbrug.
Vi skal minimere energiforbruget til produktion og opvarmning:
GK Storstrømmen gennemfører en sortering af affald med henblik på mindst mulig miljøbelastning og mest mulig genbrug. Vi mener desuden, at en synlig sorteringspolitik kan inspirere de enkelte medarbejdere. Affaldshåndteringen følger retningslinjerne fra Guldborgsund Kommune / REFA.
Her finder du Golfklubben Storstrømmens gældende lokalregler, som supplerer de generelle golfregler. Lokalreglerne tager højde for banens særlige forhold og skal sikre fair spil og en god oplevelse for alle spillere. Vi anbefaler, at du læser dem igennem inden runden – så er du godt klædt på til en sikker og korrekt golfrunde.
Vi har nu installeret nye elladestandere på parkeringspladsen, så du nemt kan lade din elbil, mens du spiller. En bekvem løsning for både medlemmer og gæster.
Varm op eller finpuds dit sving på vores driving range. Her kan du købe poletter enkeltvis eller som klippekort – perfekt til både træning og opvarmning før runden.
Få overblik over banen med vores baneguide. Her finder du tips, afstande og nyttig information til hvert hul – en hjælp til både strategi og spiloplevelse.